PÅ TOPPEN AF TOMMERUP ST.
- velkommen på Højsletten -

Her finder du nyttig information om, hvad du også kan bruge hjemmesiden til.

Alt fra hvor du finder hjertestarteren, fotodeling, små historier - og sågar hvad du f.eks. ved salg kan bruge sitet til. Har du gode ideer til supplering eller forbedring så sig til ...

VIDSTE DU ?

HJERTESTARTER

I samarbejde med Røde Kors har en gruppe ildsjæle fra Højsletten lavet en indsamling i området for at skaffe penge til en opsætning. 

Hjertestarteren finder du på Stamvejens højre side, når du kommer fra byen – over for vejen  med de lige numre 2 – 50.

Har hjertestarteren været i brug - hvad vi alle håber ikke vil ske - bedes man venligst rette henvendelse til Margrethe Jermiin Jensen, Højsletten 50, Mobil: 61 66 70 76. Dette så hjertestarteren kan genopsættes - og igen være klar.

Fra nabo til Nabo

På denne side vil der være plads til sjove, alvorlige eller anden form for informationer. Har man en sjov historie, man gerne vil give videre ........... - intet er for stort eller småt.


En naturglad grundejer beretter:

“To gange på min løbetur på stien omkring Højsletten her til aften blev jeg overhalet af et pindsvin. Jeg vælger at tro at det var to forskellige. Et ved hegnet i det sydvestlige hjørne og et ved kvashegnet i det nordøstlige hjørne. Begge sagtnede farten for at sludre lidt. De roste os beboere på Højsletten for den alsidige bevoksning, det rige udbud af insekter, snegle og andet mundgodt. De er glade for det gode udbud af overnatningsmuligheder. Desuden fik vi ros for at have godt styr på de hunde, der luftes på området.
Rådyret ved søen havde ikke en chance for at følge med...
Vi har sammen et dejligt område.”

SOMMERFEST

Igennem årene har der været sommerfest for børn og voksne her på Højsletten. Her hygger etape I + II sig sammen.

Eftermiddagen starter med børnefest, hvor der er kagekonkurrence - en del af festen, som altid har stor deltagelse. Der bliver leget børnene Imellem, og legesyge voksne skal her ikke holde sig tilbage.

Ved aftenens begyndelse kommer hver familie med godt til maven, og der bliver dækket op med en stor fælles buffet. Borde og stole bliver opsat i et dertil lejet telt. I år 2024 var det en stor succes, da festudvalget besluttede at servere helstegt pattegris, som delvist blev stegt på pladsen foran teltet, hvor der var høflig selvbetjening.


Festudvalget sættes sammen år for år af naboerne.

HUSSALG

Har I planer om at sælge jeres hus - er hjemmesiden et værktøj, som I kan overveje.

Det er altid trist, når en familie forlader Højsletten - men her på siden kan man slå salget op.

Det kan eventuelt være interessant for en beboer her, der enten selv er  interesseret i dit hus, eller har kendskab til eventuelle nye købere, før en mægler kommer ind i billedet. 

For øjeblikket er følgende huse til salg på Højsletten etape I:


Højsletten 8

Højsletten 48

VEJVISER TIL NYTTIGE LINKS

 

Her får du styr på den digitale del af Højsletten - Antenneforeningen

http://www.tommerupnet.dk

 

Her finder du vandværket i Tommerup St.

https://www.tommerupstvand.dk/

 

Her finder du varmeværket i Tommerup St

https://www.tommerupfjernvarme.nu/

 

Lokalplan 81 af 15. oktober 2006 om udstykning af Højsletten

KM_C554e-20180228121504 (plandata.dk) 


Assens Kommune:

www.assens.dk

 

Assens Forsyning:

Forsyningsselskab i Assens Kommune på Fyn - Assens Forsyning

 

Interessegruppe:

https://tommerupperne.dk/

 

Idræt og kultur:

Fyrtårn Tommerup · Pejlemærke for kultur og idræt (fyrtaarntommerup.dk)